Vi var med kort varsel nødt til at udsætte vores generalforsamling, da Danmark lukkede ned, men det er vigtigt at understrege, at den ikke er aflyst. Der er meget snak, om hvad man kan, og hvad man ikke kan, men et er sikkert; Vi skal afholde en generalforsamling inden den 1. september i år, da vores regnskab skal godkendes inden det tidspunkt. Når vi kender statsministerens udmelding den 10. maj, tager vi stilling til, hvornår og hvordan vi afvikler vores generalforsamling. Hvis du har en god idé, hører jeg gerne fra dig.
Arrangementer Det ser desværre ikke ud til, at vi kommer til at afholde driftsbesøg og andre arrangementer hen over foråret og sommeren, som vi har gjort de tidligere år, da vi ikke tør binde an med, at vi må. Det er ærgerligt, men vi er nødt til at følge de regler, der er.
Bestyrelsesmøde Vi arbejder pt. på at holde vores næste bestyrelsesmøde over nettet. Det er lidt af et set up, men jeg forventer, at vi er klar til at holde et møde inden for den næste uges tid.
Vandrådet for Randers Fjord og opland
Selv om vi er i en anderledes tid med Corona, er vores politiske arbejde ikke sat på stand by. Vi arbejder fortsat på flere fronter – blandt andet med vådområder, som vi skal have etableret flere af.
På mandag holder vi vores første virtuelle møde i Vandrådet for Randers Fjord. Vi skal inden den 22. september komme med en indstilling til Miljø- og Fødevareministeriet om, hvad vi prioriterer af indsatser for at sikre god økologisk tilstand i fjorden og vandløbene. Arbejdet er mere bøvlet nu, hvor vi ikke kan mødes. Både Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening har derfor forsøgt at få fristen rykket, da det er svært at arbejde sammen om opgaven, når vi ikke er i samme lokale og kan kigge på kort sammen. Det er desværre ikke lykkedes. Det er ærgerligt og ødelæggende for den demokratiske proces, men der er ikke noget at gøre ved det. Vi må bare klø på og acceptere de betingelser, der er.
Efterafgrøder - hvad gør vi?
Mange er i øjeblikket i gang med at så vårsæd og har problemer med at få det til at spire på grund af manglende vand. Det er næsten umuligt på den svære jord, som vi har meget af i vores foreningsområde. I bestyrelsen er vi meget opmærksomme på problematikken. Om et år skal vi så op mod dobbelt så meget vårsæd på grund af kravet om ekstra efterafgrøder i efteråret – og hvad gør vi så, hvis der ingen vand kommer, og vi ikke kan få frøene til at spire? Det er en kæmpe udfordring, og det er nødvendigt, at vi får andre virkemidler til at reducere udledningen af kvælstof. Det ekstra krav om ekstra efterafgrøder er ikke en holdbar løsning, hvis vi skal kunne drive landbrug på en fornuftig og rentabel måde. Vi er alt for afhængige af vind og vejr og bliver alt for sårbare.
Vi har tidligere haft foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget om problematikken, og i bestyrelsen gør vi fortsat alt, hvad vi kan, for at kaste lys over de udfordringer, de ekstra efterafgrøder giver os. Hvis du kan hjælpe med eksempler på, hvor svært det er – eller hvis du har gode idéer til, hvordan vi får budskabet igennem til politikerne - hører vi gerne fra dig.
Indhold af nitrat i drikkevandet i Randers
I oktober sendte vi sammen med Randers Kommune og to andre landbrugsforeninger et brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke. Vi spurgte ham, om der ud fra en sundhedsfaglig vurdering er grundlag for at revurdere grænseværdien for nitrat i drikkevand.
Baggrunden er, at Randers Kommune er i gang med at lave indsatsplaner for at beskytte drikkevandet, hvor kommunen skal fastlægge retningslinjer for indholdet af nitrat. En undersøgelse fra Aarhus Universitet har ført til politiske overvejelser i forhold til, om man i Randers Kommune skal arbejde hen imod et nitratindhold under 4 mg/l i drikkevandet, hvilket er under den nuværende grænseværdi.
Vi har endnu ikke hørt fra ministeren og skal nok heller ikke forvente et svar, før han bliver aflastet i forhold til håndteringen af Corona-krisen.
Kommunerne skal styrke indsatsen for at undgå oversvømmelser
Som opfølgning på stormødet i Brædstrup om de massive mængder regn og oversvømmelser, der ramte Danmark for nogle måneder siden, har jeg sammen med formændene for tre andre landboforeninger skrevet et læserbrev. Måske har du set det i en af de lokale aviser. Selv om det næsten kan virke grotesk at skulle forholde sig til oversvømmelser nu, hvor det hele er så tørt, vil problemet kunne opstå igen, og der skal handling til.
I læserbrevet presser vi på for at få en ny vandforvaltning i kommunerne, så de kan håndtere de udfordringer, vi står overfor. Kommunerne har en række dygtige biologer, som løser en væsentlig opgave, men der skal flere folk til med et teknisk perspektiv. Vi mener, det er afgørende, at kommunerne også ansætter hydrogeologer, der sammen med biologerne kan sikre, at vi får styr på vandet.