Artikel i Landbrugs Avisen den 23. juli 2020, af Frederik Siiger Hansen

Sommerserie: Der skal være plads til både byboere og landmænd i Kronjylland

https://landbrugsavisen.dk/files/styles/article_full_nd18/public/article_images/23nytformand_christian.jpg?itok=vHs2UWWiChristian Jensen, formand i Landboforeningen Kronjylland, kan godt føle sig tromlet af de store kommuner ind i mellem.

Bynære landboforeninger kæmper måske en tand hårdere for sin eksistensberettigelse end andre foreninger. Det mener kronjysk formand, der går langt for at ikke stille sig på bagbenene i sager, hvor man vil noget forskelligt.

Når man deler distrikt med større byer som Randers og Aarhus, stiller det ekstra krav til de diplomatiske evner i en landboforening. Det har formand Christian G. Jensen fra Landboforeningen Kronjylland for længst måtte sande.

"Vi betyder måske ikke helt så meget som erhverv i Aarhus, Faurskov og Randers, som landbruget gør andre steder i landet. Så det er en kunst, at alle skal have lov at være her", siger formanden, der beskriver sin forening som ekstra eksponeret:

"Det kan godt mærkes, at ressourcestærke folk flytter ud til byerne omkring Aarhus. Så kan man mene, hvad man vil, men de er helt klart med til at sætte dagsordenen. Det skal vi kunne håndtere, og vi skal kunne se tingene fra deres perspektiv, ligesom de skal kunne se det fra vores".

Måtte trække streg i sandet

Den altoverskyggende sag i foreningen - og i det meste af Christian G. Jensens formandskab - handler da netop også om modsatrettede interesser.

For at beskytte drikkevandsboringer, der leverer vand til Aarhus, har kommunen nedsat et sprøjteforbud  i området omkring Beder til stor frustration for landmændene i området - en sag, der ikke afgjort endnu. "I den sag har vi været nødt til at trække en streg i sandet, fordi det har så store konsekvenser for landbruget, at det kan vi ikke være med til", siger formanden og fortsætter: "Men generelt forsøger vi at holde os inde i forhandlingerne, så langt som muligt. Det nytter ikke at stille sig udenfor og stille sig på bagben, som dele af landbruget går ind for".

"Vi, der bor i de her bynære områder, må indse, at vi er en del af et samfund, som har andre idéer end at have intensiv landbrugsproduktion. Så skal vi bare finde ud af, hvordan vi kan være her allesammen, men det er da en udfordring, når over 300.000 indbyggere i Aarhus synes noget, og jeg har lidt over 500 medlemmer i min forening", siger Christian G. Jensen.

Vil ikke tromles af kommunen

Det er nu ikke altid, det lykkedes at nå hinanden.

F.eks. bad Aarhus Kommune Kronjylland Landboforening om at bakke op om en ansøgning til multifunktionel jordfordeling, som landboforeningen i øvrigt ikke har været inddraget i. "Og der sagde vi, at det vil vi ikke bare skrive under på. Der føler vi ikke, at kommunen har forstået, at det er et samarbejde med erhvervet. Vi vil være med fra start og inddrages", forklarer Christian G. Jensen og fortsætter: "Der har kørt pilotprojekter med Realdania, hvor lodsejeren var med fra start og fik ejerskab. Det er den rigtige måde at gøre det på. Men vi har desværre set endnu en kommune gå udenom os, og der bliver vi stædige. Det er bare ærgerligt".