De midt- og østjyske landbrugsforeninger havde foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 15. januar.
Repræsentanter for de syv foreninger heriblandt Formand for Lbf. Kronjylland Christian Jensen havde taget turen til Christiansborg for at gå i dialog med folketingspolitikerne om fremrykningen af efterafgrøder.
Et krav der har store konsekvenser for mange landmænd. Med besøget på Christiansborg ønskede man at slå et slag for landmændenes vilkår, og gøre opmærksom på, at der findes en række andre virkemidler til at begrænse udledningen af kvælstof. Det nuværende virkemiddel-katalog er for smalt. Det skal gøres bredere på både kort og lang sigt. Fagligheden skal i spil!
Der var en god og konstruktiv dialog med udvalget og håbet er, at det har sat et aftryk hos medlemmerne.