At lade aftale om en randzonekompensation afløse af en miljøtilskudsordning er en dårlig løsning, mener Landbrug & Fødevarer om dagens politiske aftale.

En miljøtilskudsordning i stedet for en egentlig randzonekompensation er simpelthen ikke godt nok, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer om den aftale, som i dag er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservativt Folkeparti.

Aftalen om en randzonekompensation var en del af Vækstplan for Fødevarer, som blev indgået de samme parter i april 2014. Med aftale i dag er de blevet enige om, at de 76,5 mio. kr., der er afsat til kompensation for randzoner i 2015, i stedet udmøntes som miljøtilskud. Aftalen løber over et år.

- Landmændene er hele tiden blevet stillet i udsigt, at der ville blive udbetale kompensation for randzonerne. Vi mener, at her er tale om politisk løftebrud, når fødevareministeren nu løber fra sit løfte, siger viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.

Han undrer sig over, at man som landmand skal investere for at blive kompenseret for noget, man reelt set ikke bliver kompenseret for, og stiller sig uforstående overfor regeringens argument om, at randzonekompensationen afløses af en miljøtilskudsordning, fordi det teknisk set ikke er muligt at administrere udbetaling af kompensationen uden store tekniske problemer.

Ifølge Fødevareministeriet kan de randzoner, der kan anvendes til udlægning af miljøfokusområder, ikke kompenseres gennem den eksisterende arealordning, fordi det vil medføre en dobbeltkompensation i henhold til EU’s regler.

- Argumentet om dobbeltkompensation er kommet ind meget sent i forløbet, og vi er helt uforstående overfor, at man ikke har taget hensyn til dette tidligere, og har fundet en god løsning. Vi mener fortsat, det eneste rigtige er at tage den her lov helt af bordet, siger Lars Hvidtfeldt.

De 76,5 mio. kr. er forbeholdt bedrifter med randzoner og udmøntes under to ordninger. Den ene er en særskilt pujle 61,5 mio. kr. på Miljøteknologiordningen, den anden 15 mio. kr. til græsningsprojekter.
Lars Hvidtfeldt mener, at tankegangen er gammeldags og et levn fra Grøn Vækst-aftalen, der blev indgået i 2009.

- I stedet bør man bruge krudtet på at indhente viden og erfaringsgrundlag til at implementere den nye, målrettede miljøregulering, som er politisk vedtaget til at træde i kraft 1. august 2016. Den kan nemlig skabe øget vækst og udvikling i erhvervet og forbedre landmandens hårdt prøvede økonomi, lyder det fra Lars Hvidtfeldt.

Yderligere info:
Viceformand Lars Hvidtfeldt kan kontaktes via pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer Pia Lykke, tlf. 33 39 45 14 / mobil 30 58 20 89, e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..