Af formand
Christian G. Jensen


Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon: 23 26 96 25

Tak for opbakningen!



Tak fordi, at så mange af jer mødte op til vores generalforsamling i Søften. Det var en rigtig god aften. Fremmødet viser, at I bakker op om foreningen og det politiske arbejde, vi udfører i løbet af året. Det er herligt for en forening. Mange af jer blev bagefter til en øl eller sodavand og en snak, og det glæder mig meget. Tak for det. Det er stærkt, at I gider at være sociale sammen med os.

Under debatten var der et par enkelte input til os, men bestyrelsen og jeg vil opfordre jer til at kontakte os, hvis I har emner, I ønsker, at vi arbejder med i foreningen. 

For eksempel synes jeg, at udenlandske investorers indtog på arealerne er et område, vi kan arbejde med. Hvem skal tage vores jord, og har det liberale landbrug sejret? Skal kapitalen tage over?

Og hvad med de rigide skatteregler, når vi kører på vejene?

Jord er nødvendig i treparten
Vi siger, at der ikke er jord til salg. Men mange har alderen til et generationsskifte eller skifte. Ikke alt jord skal gå til treparten, men vi har brug for jord til at få treparten til at lykkes. Jeg er ikke køber, men kan videreformidle, da jeg er med i en lokal trepart. Man kan sagtens være anonym. Det er også en god ide at tage fat i sin kommune, hvis man har jord, der skal videre. 

De to priser fra Randers Amts Husholdningsselskabs Jubilæumsfond gik i år til Kristina Laursen for fremme af landbrugets interesser og til Inge og Niels Arne Gammelgaard for godt landmandskab.


God arbejdslyst.

Venlig hilsen
Christian

 

Møder: Den grønne trepart og Fremtidens landbrug i Favrskov Kommune



Sammen med Østjydsk Familielandbrug, Familielandbruget Midt-Jylland, Landboforeningen Midtjylland og Favrskov Kommune arrangerer foreningen to møder i henholdsvis Hammel 23. april og i Hadsten 28. april.

Møderne er for alle med arealer og landbrug i Favrskov Kommune.


Der er flere oplæg fra blandt andre Eja Lund fra Velas og undertegnede. 

Møderne er også en afslutning på det klimaprojekt, vi satte i gang i januar 2023.

Møderne:
Onsdag den 23. april, Storesal, Kulturhus Inside, Hammel.
Mandag den 28. april, Lilleåsalen, Kulturhus Sløjfen, Hadsten.

Sæt kryds i kalenderen. Invitation følger i E-boks fra Favrskov Kommune. 

 

Forskningsprojekt PREMIS ved Institut for Agroøkologi AU søger deltagere

Projekt PREMIS har til formål at undersøge datagrundlaget for bedriftsregnskaber, og til det har projektet brug for deltagere.
 
Kort sagt vil PREMIS undersøge, om ikke det vil være hensigtsmæssigt, at landmanden skal have mulighed for at blive afregnet i forhold til den mængde data, han har til rådighed. Det vil give en mere retvisende og fair beregning.

At medvirke i projektet indebærer at give samtykke til, at forskningsassistenten må se de aktivitetsdata som landbrugene måtte have liggende på de forskellige bedriftsstyrings programmer som SEGES udbyder. Eksempelvis MarkOnline og DMS.

PREMIS er en del af Bedriftsudledningsprogrammet (BUP). Projektet forgår i partnerskab mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, SEGES og Inovationscenter for Økologisk Landbrug.


Er du interesseret i at medvirke eller høre mere, skal du kontakte Mads Rønby Priess Sørensen, 2633 0985, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

 

 

Webinar om kollektive virkemidler og deres betydning for markreguleringen

Landbrug & Fødevarer inviterer til webinar om kollektive virkemidler. Webinaret er en del af en serie faglige webinarer som baggrund for arbejdet i de lokale grønne treparter. 

Kollektive virkemidler spiller en central rolle i den grønne trepart og har f.eks. stor betydning for markreguleringen, da det gælder, at jo flere kollektive virkemidler der etableres, jo lavere bliver kravet til målrettede efterafgrøder.

Webinaret afholdes 25. april 2025 kl. 11-12.30

 

Tilmeld dig her

 

 

Besøg vores Facebook side


Kontakt foreningssekretariatet på telefon 87 28 26 02