Af formand
Christian G. Jensen


Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon: 23 26 96 25

Stor interesse for møder om grøn trepart i Favrskov 

Sammen med flere andre landboforeninger og Favrskov Kommune har foreningen arrangeret to møder om grøn trepart for landmænd og lodsejere i kommunen. 

300 var tilmeldt mødet i Hammel den 23. april, og 250 mødte op til møde nummer to i Hadsten den 28. april.
Det flotte fremmøde viser, at vi landmænd ønsker at blive klogere på, hvad den grønne trepart betyder for os, og hvilke muligheder der er for omlægning af jorden.

På infomøderne talte repræsentanter fra Favrskov Kommune, Tom Heron CEO, SEGES og Eja Lund fra Velas. Der blev fortalt om baggrunden for grøn trepart, og der blev vist eksempler på kollektive virkemidler.  

Opfordring til at gå i dialog
Jeg sluttede mødet med en opfordring til, at man som lodsejer skal tage dialogen med kommunen, naboerne og udtagningskonsulenterne. Der er penge til strategisk opkøb, og der er rift om jorden.

Det er fantastisk at opleve, at så mange forskellige lodsejere møder op og vil blive klogere på denne opgave. De går hjem og spekulerer over, hvad man kan, og jeg kunne se, at både mand og kone mødte op. Det her er en udvikling og nogle beslutninger, som inkluderer hele familien, og når den kan være en del af  den politiske virkelighed, er det win-win.
Det hele foregår i fortrolighed, så alle kan føle sig trygge i processen. 

 

Hanna og Niels Møller:

- Vi vil gerne lave endnu flere minivådområder


Til mødet i Hammel Idrætscenter talte vi med Hanna og Niels Møller, som driver et landbrug i Tinning med 700 hektar, hvoraf en del af jorden er forpagtet, samt griseproduktion.

- Vi har lavet et minivådområde og vil gerne lave to flere. De er  pæne at se på, og de virker, blandt andet også til at fremme biodiversiteten og faunaen. Vi vil være kede af, at der bliver taget store marker ud, men man kan tage hjørner ud hist og her. 

I tre år har vi kørt med præcisionslandbrug, og vi sender gylle til biogas.
Vi tager også hensyn til lokalsamfundet i forhold til lugtgener.


 

Hvor er vejret bare godt!



Det er længe siden, jeg har talt om vejret her i nyhedsbrevet. Hvor er det vildt at være en del af det her forår, hvor det er så nemt, og afgrøderne er på så godt et niveau. Det er sjældent set.

Lige nu har vi perfekte vækstbetingelser for alle afgrøder, og i vores område kan man ikke blive andet end glad, når man går ude og ser på sine afgrøder. Vi har fået 38 mm vand i påsken, men der er egne, som slet ikke har fået så meget.  
Den forholdsvis store mængde vand kan man stadig mærke i jorden.

Afgrødepriserne er vigende og stiger ikke lige nu. Verden er turbulent, og det medvirker til usikkerheden om afgrødepriser. Men det kan ændre sig.

Nyd det gode vejr.

 

 

 

Invitation til møde om CO2e-afgift og virkemidler

Den grønne Trepart handler om mere end kvælstof og arealomlægning. Blandt husdyrproducenter fylder spørgsmål om den kommende CO2e-afgift også.
 
Derfor inviterer din lokale forening i samarbejde med Landbrug & Fødevarer til møde om CO2e-afgift og virkemidler
 
Mandag den 12. maj kl.19 i SAGROs mødelokaler, Birk Centerpark 24, 7400 Herning.
 
Program

  • Velkomst v/ lokalformand
  • Fremtidsudsigterne for landbrugserhvervet v/ Martin Brauer, L&F, Direktør for samfundsøkonomi og erhverv
  • Klimateknologier og arbejdet med godkendelserne v/ Hans Roust Thysen, L&F, Klimachef
  • Kaffe
  • Principper for en CO2e-afgift på husdyr ved Martin Brauer, L&F
  • Mulighed for at stille spørgsmål til L&F´s specialister på området
  • Afrunding og tak for i dag ved lokalformand.

 

 

 

 

 

 

OBS: Oplæggene denne aften vedrører ikke arealomlægning

 

Tilmelding senest den 7. maj HER eller på tlf. 7021 2040. 

 

 

Besøg vores Facebook side


Kontakt foreningssekretariatet på telefon 87 28 26 02