Klimafolkemøde med besøg af gymnasieelver og minister

På Klimafolkemødet i Middelfart havde vi en areal-simulator med på standen, og den gav anledning til mange gode samtaler om Danmarks arealudvikling. 

Blandt dem, der prøvede kræfter med simulatoren og treparten, var Selma og Lærke fra Svendborg Gymnasium.

– Vi skulle gå på kompromis med mange ting. Det var vi ikke så gode til. Vi blev bare ved med at plante skov, siger Lærke.

– Vi ville have CO2-udledningen ned, og så tænkte vi ikke så meget på udbyttet, forklarer Selma.

– Det er svært at få det grønne og klimavenlige ind…, tilføjer hun.

– Især når man gerne vil fastholde produktionen, så fødevarepriserne ikke stiger helt vildt, indskyder Lærke.

På standen havde vi også besøg af Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. Klimafolkemødet er et godt sted at netværke.

Vi skal være på Klimafolkemødet, hvor vi møder dem, der ikke synes, vi passer godt nok på Danmark. De debatter kan være svære, men vi gør en forskel, når vi er der. 


Landbruget kom til byen

I juni mødte landbruget op til "Landbruget kommer til byen" ved Randers Storcenter. Det var en god dag med mange børn og voksne, der oplevede landbruget på nært hold.

Velas holder møde om Grøn Trepart

Torsdag d. 13. november kl. 13-15.30 i Søften.

Læs mere og tilmeld dig