Igen i år havde Landboforeningen Kronjylland inviteret 1. klasser fra Randers ud på et landbrug. Besøget i år gik til Moesgaard v. Øster Bjerregrav hos Lene og Flemming Jensen.

Hjælpere fra Kronjyllands Åbent Landbrug udvalg og Kronjyllands Seniorklub guidede børnene rundt og fortalte om de 225 sortbrogede køer, de 250 kvier og kalve samt malkerobotter og maskiner.

De 640 elever samt lærere ankom i bus med intervaller af 15 min., og blev fordelt i hold med en guide rundt på gården Her blev de klogere på hvor mælken og bøfferne kommer fra, og om alt det foder en ko og en kalv æder hver dag samt så køerne blive malket af en malkerobot.

Efterfølgende var der rig lejlighed til at sidde i de store traktorer, lege i halmen, male korn og køre på pedaltraktorer.

Arrangementet er gratis for skolerne, da Landboforeningen Kronjylland betaler busserne.
En udgift vi gerne tager på os, når vi mærker børnenes begejstring og hører lærernes positive reaktioner siger formanden for Landboforeningen Kronjyllands Åbent Landbrug udvalg Anette Jensen.

En dejlig dag på landet......

IMG 0813 1   IMG 0849 1 IMG 0859 1   IMG 0875 1

 

IMG 0907 1   IMG 0922 1 32186329 470203133412850 6774036936240660480 o1 1   IMG 0926 1